torsdag den 20. november 2008
Mødet med Kannibalen
En dag da jeg stod i snedkerværkstedet og savede noget træ, kom der en virkelig underlig mand. Han var ikke ret høj og havde en forvasket lyserød T-shirt på. Han snakkede og snakkede løs på Swahili. Jeg var alene i værkstedet, så der var ingen tolk og mit swahili rakte ikke til hans mange ord. Dog forstod jeg, at han var meget interesseret i min halskæde. Han bad flere gange om at få den, følte på den alt imens munden kørte som en uudtømmelig kilde af uforståelige ord. Flere gange nævnede han Bob Marley og sang lidt og så fortsatte han snakken. Hele tiden slog han mig i hånden og hilse som rigtig venner gør så ofte her i Tanzania. Pludselig tog han min arm og mærkede på den, og sammenlignede med sin egen underarm. Det var som om han aldrig før har set en hvid mand, og nøjagtig som mange børn syntes han det var vældig interessant at føle på en mzungu- hud. Han sluttede sit lille visit med at hive et par hår af min arm og putte dem i munden. Jeg stod måbende og så til mens den lille mand forsvandt ud af værkstedet igen. Jeg finder aldrig ud af hvem manden er eller hvad han ville. Jeg har læst i en bog at kannibaler spiser deres fjender for at få deres kraft og visdom, jeg er overbevist om at det var denne gamle overtro der for i ham da han så mine svedige overarme arbejde med træet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Uhm, tasty...
Send en kommentar