Slangejagt

Så fik vi endelig en slange af se. Søndag aften står vi nede på molen og venter på, at Knud kommer hjem fra en uges evangalisationstur langs kysten. Mens vi venter, kommer der en slange svømmede ind mod land. Det er Karsten der opdager slangen, og jeg kommer lige tidsnok til at se den svømme langs klinikbåden, inden Nivard (snedkerlæreren) kaster den første sten i vandet. Efter at par stenkast løber han afsted for at hente en stor gren, som han svinger et par gange imod den dødende slange i vandet. Da slangen har åndet ud for sidste gang, haler Nivard den op på land. Alle de børn som har samlet sig pga. optøjerne står nu måbende og kigger på slangen. Med pinden løfter Nivard slangen op og holder den hen imod børnene, og med det samme løber de skrækslagen væk, mens de falder over hinanden og deres egne ben i panik. Da vi kommer op i huset igen og finder slangebogen frem, viser det sig, at det er en Puffadder.
Puffadder er en stor hugorm, der er skyld i betydelige antal tilfælde af slangebid i Afrika. Den er ikke agrassiv, men har en fremragende camouflage og derfor overses den nemt af mennesker, som kommer til at træde på den. Den er langsom og kan derfor ikke nå at komme væk, når den hører evt. fare. Den hugger lynhurtig, og dens lange gifttænder trænger dybt ind. Den stærke gift dannes i vældige mængder. Denne slange dræber mange mennesker i landområderne, men ved hurtig og passende medicinsk behandling kan dødsulykker normalt undgås. Puffadderen bliver også kaldt Kipili, fordi mennesker i Kipili for længe siden ofrede til denne slange. Af mystiske årsager ofrede de ting som mel til slangen, hvilket jo ikke er slange mad.