Tanganyika

Kipili ligger ned til Tanganyika søen, som er verdens længste sø. Den strækker sig over 600km. Den er også Afrikas dybeste sø med 4000m. til bunden, og med en bredte på 40-60 km. bliver det til en okay stor sø. Vandet fra søen er livgivende til hele byen, det er den mennesker her drikker af, vasker sig i, og dyrker jorden med. Det er også søen som vi bader i, når vi trænger til at blive kølet ned. Dette kan god være skæbnesvangert, da søen er fyldt med farlige dyr. Dette skulle jeg få at føle på den hårde måde. Det hele startede ellers så godt. Karsten, Josefine og jeg var gået ned for at bade og snorkel. Hurtig blev stranden fyldt med børn, som så på de mærkeligt hvide, som lå der i vandoverfladen. Da børnene fik nok af at se på os, kom de ud i vandet til os. Vi legede og tumlede længe med børnene, som nød at blive kastet vild rundt i vandet. Men legen fik en brat afslutning, da en kæmpe igle havde sat sig fast på min underarm. Igler er en blodsugende ledorm der lever i søer og vandløb. Da jeg så den fik jeg øjeblikkelig associationer til div. film hvor igler optræder som et dødbringende tortur-middel. Først efter adskillige smølfe-spark lykkedes det mig at få det blodtørstige udyr til at slippe sit tag, og der skulle ikke gå mange sekunder før jeg igen var på den sikre tørre strand. Dagen efter da vi igen ville snorkel, så Karsten en vandkobra som stak ud mellem nogle sten. Vandkobraen er meget giftig for mennesker og angriber med bid. To dage efter disse forfærdelige episoder skulle Karsten igen få Tanganyika at mærke da en igle havde sat sig fast på hans mave. Efter at have set disse vilde dyr dybt i øjnene, må vi konstatere at Tanganyika er en farlig sø.