Kipili

Byen Kipili er en hyggelig lille landsby. Da vi kom ind i byen første gang blev vi mødt af mennesker som vinkede og hilste med arme og ben. Det skulle vist sig at det ikke kun er første gang de er sådan. Når vi går gennem byen er der mange som gerne vil hilse og snakke. I Kipili er næsten altid larm, der er som om de elsker larm. Kl. 07.00 kan man høre den første støj fra gaderne, og den bliver ved til langt ud på natten. Musikken i de små boder spilles så højt som muligt, og de dårlige højtalere kan slet ikke følge med. Det betyder ikke så meget at lyden bliver så forvrænget at den skær i ørene, bare det er højt. Sammen med haner, høns div. dyr, børn der leger, mennesker som råber, og en landsby som elsker alt der støj, bliver Kipili til en dejlig støjsender, som sender sin lyd direkte på af bjerget til huset vi bor i. Men efter på par dage her i byen, bliver man hurtig vand til lydene. Jeg hører næsten ikke larmen længere.