Vi ankom til Dar Es Selaam mandag aften efter en flyvetur på 9,5 time. Da vi kommer ud af flyets alt for kolde aircondition, mærker vi straks muren af varme. Jeg står i rejsetøjet, mine lange bukser, T-shirt, sko og strømper, som efter et døgns rejsen trænger voldsomt til at blive skiftet, og kroppen skriger efter et bad. De første mennesker vi møder er vilde taxichauffør, som alle sammen gerne vil vide hvor vi skal hen, og hvad vi skal lave i landet. Vi finder én der ser tilpas pålidelig ud og aftaler en pris med ham. Ude ved taxien møder jeg den så den første mærkelige ting i Tanzania. Bilrettet sidder i venstre side af bilen, og de kører i venstre side af vejen.
Men vi kommer ind i bilen med alt vores bagage, det hele kunne ikke være i bilens bagagerum så vi måtte sidde med noget af det på skødet. Bilen starter og inden længe kører vi med 90-100 km/t ind mellem mennesker og biler på den total mørke vej. Jeg håber at chaufføren kunne se mere ud af ruden end jeg kunne, men jeg tvivler. Alligevel når vi frem til LM´s Hotel hvor vi skal bo 2 dage. Værelset er varmt og der er ikke særlig gode udluftnings muligheder. Jeg glæder mig bare til at få noget mad, komme i bad og i seng. Maden er hurtig klart på en restaurant. Da jeg så kommer tilbage til værelset og glæder mig til badet, er der selvfølgelig ingen vand i min bruser. Heldigvis er det kun mit værelse og jeg låner et bad af de andre. Da det iskolde vand begynder at løber ud af bruseren, og det nærmest er umuligt at stå under det, beslutter jeg at det kun bliver et kort bad. Derefter hopper jeg ind under moskitonetter og falder i en dyb søvn.
onsdag den 20. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Hej Thomas!Hyggeligt at kunne følge med i, hvad der sker nede hos jer gennem jeres blog - og fedt den er så opdateret:) Håber I nyder de nye og anderledes oplevelser, ihh hvor må det være spændende..Nå, blot en lille hilsen herfra. Skulle lige se om det virkede.. hehe.. Hils Marie!Kærligst Hanna
Send en kommentar